Vejen mod finale i Parken går over Herlev

Svaneskolens pigehold skal "kun" vinde to kampe mere for at kvalificere sig til finalen i Ekstrsa Bladets landsdækkende skolefodboldturnering. Men inden pigerne fra Væggerløse i givet fald bliver det ene hold i en slutkamp i Parken for snurrende tv-kameraer, skal de først en tur til Herlev.

Der er netop blevet trukket lod til turneringens kvartfinaler, og lodtrækningen magede det sådan, at Svaneskolen skal møde Mørkhøj Skole fra Herlev på udebane mandag den 12. april klokken 14.

Mørkhøj Skole har i deres to seneste kampe akkurat klaret sig videre i turneringen via sejre i straffesparkskonkurrence. Når holdene tørner sammen til foråret, skal Svaneskolens forsvar især holde øje med Julie Svensson Magelund og Cecilie Klüwer Thim Jensen, som er Herlev-skolens topscorere i turneringen med henholdsvis 10 og 9 mål i seks kampe.

Hvis Svaneskolen vinder kvartfinalen, skal de spille semifinale tirsdag den 20. april. Semifinalerne dækkes af TV2.

Foto: Pigerne fra Svaneskolen (i orange trøjer) skal til møde Mørkhøj Skole fra Herlev i kvartfinalen i Ekstra Bladets skolefodboldturnering.

Der er nu trukket lod til kvartfinalerne i Ekstra Bladets skolefodboldturnering. Se her, hvem Svaneskolen skal møde.

Offentliggjort Sidst opdateret