Vejle Boldklub forstærker sig med brasiliansk back
21-årige Heron Crespo da Silva skifter Goias ud med Vejle Boldklub og Superligaen.
Superligaklubben Vejle Boldklub har købt den 21-årige brasilianske venstreback Heron Crespo da Silva, der kommer til fra hjemlandets Goias EC.
Det skriver Vejle på sin hjemmeside, hvor man beskriver sin nye spiller som en stor og forholdsvis rutineret spiller, der skal præstere fra dag ét.
- Heron er en forsvarsstærk og boldsikker venstreback, som tilfører holdet endnu mere defensiv power, siger Vejles tekniske chef, Johan Sandahl, til klubbens hjemmeside.
- Det er vigtigt for klubbens fortsatte udvikling, at vi løbende øger konkurrencen i truppen, og med sin erfaring fra Série A, som er en teknisk og fysisk krævende liga, kan Heron gå ind og kæmpe sig til en plads med det samme.
- Heron har alderen med sig, og jeg ser et potentiale i ham, som jeg tror på, kan blive forløst i Vejle Boldklub, hvis han arbejder hårdt og målrettet med holdet.
Heron Crespo da Silva har spillet 30 kampe for Goias EC. Heraf har 24 af dem været i den bedste brasilianske række, Serie A.
- Jeg er virkelig glad for at være her i Vejle og i Vejle Boldklub. Alle i klubben har været hjælpsomme og taget godt imod mig. Den danske liga er stærk, og jeg tror på, at jeg kan udvikle mig meget her, siger Crespo da Silva.
Vejle har i forvejen den brasilianske offensivspiller Allan Sousa i sin førsteholdstrup.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker