Endnu en dansk klub kommer ud af 2009 med et kæmpe underskud. Vejle Boldklub, der spiller i 1. division, har således offentliggjort årsregnskabet, som viser et underskud på 28,5 millioner kroner.
Det betyder, at egenkapitalen nu er nede på blot 20,3 millioner kroner. Allerede sidste år gik klubben i gang med at tilpasse omkostningerne, blandt andet lønnen.
- En ny strategi blev indført på det sportslige område, hvilket betyder, at klubben fremover vil investere i unge spillere, som prioriterer motivation, aggressivitet og holdånd højt, skriver klubben i en pressemeddelelse.
I andet halvår 2009 faldt det generelle lønniveau, hvilket vil gavne klubben fremadrettet.
- Dette har også til følge, at man nu har mulighed for på et rimeligt niveau at indføre resultatorienteret løn, hvilket tidligere har været praktisk taget umuligt, lyder det fra klubben.
Vejle Boldklub forventer et positivt resultat i både 2010 og 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker