Vejle henter iransk landsholdsspiller og ghanesisk angriber
Vejles nye midtbanespiller fælder her Cristiano Ronaldo under en kamp ved VM i 2018 (Arkivfoto). Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Lucy Nicholson/Reuters
Nyoprykkede Vejle har torsdag præsenteret to forstærkninger forud for den kommende superligasæson.
Vejle Boldklub har torsdag løftet sløret for aftaler med to nye spillere.
Nyoprykkerne har blandt været forbi russiske Rostov for at hente en forstærkning forud for den kommende superligasæson.
Vejlenserne har købt Saeid Ezatolahi fri af den russiske klub og udstyret ham med en treårig kontrakt. Det skriver superligaklubben på sin hjemmeside.
Saeid Ezatolahi spiller på den defensive midtbane, og han er en del af det iranske landshold, som han har repræsenteret 28 gange.
Teknisk chef Jacob Krüger forventer, at iraneren vil være en forstærkning i oprykkerklubben fra første øjeblik.
- Jeg ser Saeid Ezatolahi som en forstærkning og som en klog spiller, der vil stemple ind i Superligaen med det samme. Samtidig har Saeid en alder, hvor potentialet også kan forløses til gavn for Vejle Boldklubs strategi, lyder det.
Saeid Ezatolahi er 23 år gammel.
Under VM-slutrunden i Rusland i 2018 fik han to kampe for Iran efter at have siddet over med karantæne i iranernes første gruppekamp.
Midtbaneslideren var i en kort periode tilknyttet Atletico Madrids ungdomsafdeling. Nu glæder han sig til at træne og spille i Nørreskoven.
- Vejle Boldklub har udvist stor interesse, og jeg vil spille for en klub, der tror på mine kvaliteter og ser mig som en vigtig brik på holdet. Så det vil jeg vise over for mine holdkammerater og klubbens fans.
Foruden iraneren har Vejle hentet den 24-årige, ghanesiske angriber Raphael Dwamena, der skifter fra Levante i den bedste spanske række.
- Raphael Dwamena er en fysisk stærk angriber, der både har fart og en god teknik. Det er en spiller, vi tror på kan bidrage til at sikre os en god sæson i Superligaen, siger teknisk chef Jacob Krüger i en pressemeddelelse.
Vejle indleder superligasæsonen 14. september med en udekamp mod AGF.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie