Vejle klæber sig til Fredericia i toppen efter hattrick
Kjartan Finnbogason scorede hattrick, da Vejle slog Næstved. Foto: Henning Bagger. Arkivfoto./Ritzau Scanpix
Henning Bagger. Arkivfoto./Ritzau Scanpix
Kjartan Finnbogason scorede hattrick, da Vejle slog Næstved. Fredericia sejrede med samme cifre mod Hvidovre.
Fredericia fører 1. division skarpt forfulgt af Vejle efter søndagens første kampe i den næstbedste række.
Det er en kendsgerning, efter begge klubber vandt deres respektive kampe med 3-2.
Fredericia ligger nummer et med 21 point for 11 kampe, mens Vejle har 20 point for 10 kampe.
Vejle måtte kæmpe hårdt for sin sejr på udebane Næstved, men et hattrick af Kjartan Finnbogason banede vejen.
Islændingen scorede til 1-0 og 2-1 efter henholdsvis 3 og 29 minutter, men begge gange udlignede Rafaelson for Næstved.
Ingen kunne dog nå at svare tilbage, da Finnbogason efter 81 minutter scorede til 3-2 og fuldendte sit hattrick.
Fredericias kamp havde lidt af det samme forløb i hjemmesejren over Hvidovre.
Fredericia kom godt fra start, og efter 14 minutter scorede Agon Mucolli til 1-0. Netop som man rundende den halve time øgede Anders Holvad til 2-0.
Men Hvidovre var slet ikke slået. Syv minutter senere reducerede Stefan Nygaard til 1-2, som også blev pausestillingen. Syv minutter efter pausen blev der så også udlignet ved Lirim Qamili.
Fredericia fik dog skrabet pligtsejren til sig, da Christian Nielsen efter godt en time scorede sejrsmålet til 3-2.
Endelig vandt Fremad Amager med 2-1 på hjemmebane over FC Roskilde efter at have været bagud 0-1 ved pausen.
I søndagens sidste kamp vandt Vendsyssel hjemme 2-1 over HB Køge.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker