Vejle opruster i offensiven og henter to spillere
Vejle Boldklub har hentet to spillere forud for den kommende sæson i 1. division. Anders Kaagh og Jonas Hebo Rasmussen kommer til klubben i Nørreskoven fra henholdsvis HB Køge og Hvidovre.
Kontrakterne underskrives efter mandagens lægetjek, og begge spillere får toårige aftaler med Vejle, oplyser klubben på sin hjemmeside.
27-årige Anders Kaagh er angriber, mens 22-årige Jonas Hebo Rasmussen kan spille alle offensive positioner på midtbanen. Sportschef i Vejle, Mads Bro Hansen, glæder sig over tilgangen af de to spillere.
- Med Anders Kaagh får vi en fysisk stærk angriber, der enten kan danne makkerpar med Andreas Albers Nielsen eller supplere ham.
- Jonas Hebo Rasmussen har været en profil for Hvidovre, og han er en dygtig teknisk fodboldspiller, der passer til den måde, som vi gerne vil spille fodbold på i Vejle. Vi glæder os til at følge hans udvikling som fuldtidsspiller, siger Mads Bro Hansen.
Vejle Boldklub er også blevet enige med Daniel Norouzi og Morten Haastrup Jensen om kontraktforlængelser, og de forventes underskrevet på mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker