Vejle sender superligahold ud af pokalen
De overraskende stærke superligaoprykkere FC Vestsjælland har ikke samme succes i pokalturneringen.
Tirsdag aften måtte træner Ove Pedersens mandskab tage afsked med turneringen, da holdet tabte 1-2 på udebane til Vejle, der spiller i den næstbedste række.
Vejle havde ellers bænket profiler som Christian Sivebæk og Nicolai Agger, men holdet formåede alligevel at spille sig videre til kvartfinalen foran eget publikum.
Østjyderne bragte sig foran lige før pausen, da midtbaneslideren Kristian Gaarde sparkede bolden fladt i nettet fra kanten af feltet.
Midtvejs i anden halvleg blev det så 2-0, da Kaimar Saag blev nedlagt i feltet, og Vejle fik et straffespark, som Rasmus Hansen udnyttede.
Der blev spænding til sidst, efter at hovedstødsstærke Dennis Sørensen headede en reducering ind, men nærmere kom Slagelse-mandskabet ikke.
- Der er ikke stor forskel på Superligaen og 1. division, og vi vidste godt, at hvis ikke vi gjorde vores ting ordentligt, så kunne vi ryge ud, og det var det, der skete i dag, siger FC Vestsjællands træner Ove Pedersen til TV3 Sport 1.
Også det suveræne tophold fra den næstbedste række, Hobro, er nu blandt de sidste otte hold i pokalturneringen.
Hobro måtte dog ud i forlænget spilletid for at slå Fredericia med 1-0. Kasper Fisker stod for den afgørende scoring i kampens 117. minut.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker