Vejle-spiller undgik at smitte holdkammerater
Vejle topper 1. division før den resterende del af sæsonen. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tre holdkammerater, der havde mødtes med coronasmittet Vejle-spiller, er ikke selv blevet smittet.
Tre spillere i Vejle Boldklub er sluppet nådigt fra deres møde med den holdkammerat, som tirsdag blev den første spiller i dansk elitefodbold til at blive testet positiv for coronavirus.
De tre holdkammerater mødtes med den smittede spiller i søndags, men ingen af dem er blevet smittet ved den lejlighed. Det siger den tekniske chef i Vejle Boldklub, Jacob Krüger, til Vejle Amts Folkeblad.
- Det er selvfølgelig en lettelse for os, at vi nu ved, at det ikke har spredt sig ind i truppen, siger han til avisen.
Vejle-spillerne havde første træning i mandags, men da den smittede spiller havde symptomer, mødte han ikke ind til træning.
De tre holdkammerater, han havde set dagen inden træningen, har heller ikke fået lov til at træne, før de har kunnet fremvise en negativ coronatest, hvilket de altså har nu.
Den smittede spiller har det godt, siger Jacob Krüger til Vejle Amts Folkeblad.
Er han symptomfri hen over weekenden, kan han møde op til træning mandag, da han til den tid vil have overholdt protokollen ved at have været hjemme i syv dage.
Vejle offentliggjorde først torsdag, at en af klubbens spillere er smittet med coronavirus.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde