Vejle straffer tophold og er over nedrykningsstregen
Vejle Boldklub hentede en udesejr over HB Køge torsdag aften i 1. division. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Tobias Nicolai
Polfoto/Tobias Nicolai
Vejle vandt 3-0 over topholdet HB Køge i 1. division, og dermed kravlede Vejle frem i tabellen.
I Vejle Boldklub er historien og selvforståelsen til mere end at ligge placeret i den tunge ende af den næstbedste fodboldrække.
Det kunne Vejle gøre noget ved torsdag, da klubben gæstede HB Køge fra toppen af 1. division.
Den næstbedste række har vist sig som en jævnbyrdig omgang, hvor alle kan true alle, og det beviste Vejle med en klar 3-0-sejr.
Vejle lå før kampen næstsidst i rækken med 14 point, men sejren sendte Vejle op som nummer ni i rækken, hvor HB Køge stadig ligger på andenpladsen med 22 point.
Vejle lagde ud med lyn og torden og lukkede opgøret i første halvleg. Her førte Vejle 3-0 efter lidt over en halv times spil, og det kom hjemmeholdet aldrig tilbage fra.
Dominic Vinicius stod for to af scoringerne, og han bragte Vejle foran efter blot otte minutter, da han sikkert sparkede bolden i Køge-målet.
Efter 33 minutter tog han et træk forbi en Køge-spiller og afsluttede ved at sparke bolden højt i mål til 3-0-føring.
Forinden havde Agon Mucolli gjort det til 2-0 for gæsterne, da han blev sendt afsted på en friløber og flot lobbede bolden i mål.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde