Vejle styrer videre mod Superligaen efter målfest
Vejle ligger igen til oprykning til Superligaen efter en hjemmesejr over FC Roskilde i 1. division.
Vejle Boldklub er igen at finde i 1. divisions top-tre, som til foråret vil være lig med oprykning til Alka Superligaen.
Med en hjemmesejr på 4-2 over FC Roskilde avancerede Vejle til tredjepladsen med et point ned til nummer fire, Horsens, som dog har spillet en kamp færre.
Den færøske spiller Joan Simun Edmundsson gav Vejle en perfekt start med scoringen til 1-0 efter ti minutter, og han var også mand for at øge føringen efter 64 minutter.
13 minutter før tid lignede det afgørelsen, da Thomas Mikkelsen scorede til 3-0.
Men udeholdets Bajram Fetai gav ikke op. Først reducerede han til 1-3 med ni minutter tilbage, og i sidste minut scorede han til 2-3 på straffespark.
Men i Roskildes jagt på udligning slog Vejle i stedet kontra og satte tingene på plads ved Anders Kaaghs 4-2-mål.
Dermed er Vejle noteret for 30 point efter de første 17 kampe. FC Roskilde ligger næstsidst i ligaen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned