Vejle tager angriber med urovækkende hjertetal af banen
Raphael Dwamena lavede et forrygende mål til 2-2 mod FC København i slutningen af september. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
En måling af Raphael Dwamenas hjerte har vist bekymrende tal, og han afholdes nu fra at spille fodbold.
Vejle Boldklub kommer ikke til at bruge angriberen Raphael Dwamena lige foreløbig.
Den fysisk stærke ghaneser er således taget af banen, fordi en monitorering af hans hjerte har vist for høje grænseværdier. Det skriver Vejle på sin hjemmeside.
Angriberen blev opereret i hjertet i januar, og derfor har han været under konstant opsyn.
På grund af en bekymrende måling er der ingen anden udvej end at tage Dwamena af banen. Det siger teknisk chef i Vejle Boldklub, Jacob Krüger.
- At der nu har været ét tilfælde, hvor grænseværdierne har været for høje, må vi ud fra en sundhedsfaglig vurdering som klub tage konsekvensen af. Raphael bliver derfor taget af banen.
- Vi er naturligvis kede af det på Raphaels vegne, men parterne har fra starten af været vidende om den konsekvens, der ville være, såfremt moniteringen af Raphael viste en overskridelse af grænseværdierne i målingen.
- Raphael Dwamena har på sin korte tid i Vejle Boldklub vist et stort menneskeligt format, en professionel tilgang til sit fag og en lyst til at lære fra sig over for vores unge spillere. Vi vil nu hjælpe Raphael i den nye situation, siger Krüger.
I august underskrev han en treårig aftale med Vejle Boldklub. Han har tidligere spillet otte landskampe for Ghana.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned