Vejle får svært ved at rykke op i SAS Ligaen i denne sæson. Det fastslår klubbens træner, Mats Gren, der efter søndagens nederlag til FC Vestsjælland må se sit mandskab være otte point fra en oprykningsplads.
- Jeg sagde allerede inden kampen, at taber vi, henter vi ikke de forreste hold. Oprykning er ikke realistisk, hvis afstanden til oprykningspladserne er mere end seks-syv point, siger svenske Mats Gren til Vejle Amts Folkeblad.
Vejle har blot vundet seks af efterårets 15 kampe, og skal vejlenserne indfri målsætningen om oprykning i forårets kampe, så kræver det ifølge Mats Gren, at holdet kører igennem uden at tabe.
- Vi kan måske tillade os at tabe én kamp i foråret, hvis vi skal hente så mange point, så det ser meget svært ud, siger træneren, der tiltrådte i klubben forud for denne sæson.
Mats Gren vurderer, at der i øjeblikket er for lidt konkurrence i Vejle-truppen, og klubbens økonomi sætter begrænsninger i forhold til at hente forstærkninger.
AC Horsens topper i øjeblikket 1.division med 32 point, mens Vejle har 22 point på ottendepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde