Vejle-træner roser sit mandskab efter lovende stime
Peter Sørensen har set fremgang på sit Vejle-hold i længere tid, og det har nu givet point i holdets seneste to kampe. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
For første gang i sæsonen fik Vejle point i to kampe i streg. Det er et tegn på en længerevarende kontinuitet.
Vejle sikrede søndag point for anden ligakamp i streg, da bundholdet spillede en målløs uafgjort mod AaB i Aalborg.
Det er første gang i indeværende sæson, at det er sket. Efter sejren over AGF i seneste runde har cheftræner Peter Sørensens tropper dermed sikret fire point i to kampe.
Det skaber optimisme for holdet på næstsidstepladsen i Superligaen.
- Det var ikke nu, at vi bragte os på den rette side af den forkætrede streg. Men det er en forlængelse af det, som vi har set over en længere periode, der begyndte i den sidste tredjedel af efteråret.
- Vi har været jævnbyrdige mod alle hold, siden vi mødte Brøndby i efteråret. Det forlængede vi igen. Der er sammenhæng, og spillerne ved, hvad de skal gøre. Det er et solidt hold, som konkurrerer til det sidste sekund om sejrene, siger Peter Sørensen.
Midtstopper og anfører Denis Kolinger er også glad for fremgangen i truppen.
- Vi vokser hver dag. Der har været brug for at tilpasse os. Vi har mange nye spillere og har brug for tid, men vi vokser stadig for hver kamp, siger kroaten.
Dermed bekymrer han sig ikke synderligt om risikoen for nedrykning fra landets bedste række.
- Jeg synes, at chancerne i hver kamp i Superligaen føles som halvtreds-halvtreds for os foruden mod FC Midtjylland og FC København. Jeg ser gode chancer for at blive i Superligaen, og jeg er optimistisk, siger han.
Vejle har fire point op til FC Nordsjælland på 10.-pladsen i Superligaen. Sjællænderne spiller mandag mod AGF.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde