Vejle-træner skoser klubbens baneforhold: Under al kritik
Peter Sørensen er utilfreds med, at Vejle er nødt til at søge væk fra eget anlæg for at træne. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejles superligahold må køre rundt i sit opland for at finde baner at træne på, fortæller Peter Sørensen.
Vejle-træner Peter Sørensen er stærkt utilfreds med de baneforhold, der bliver budt hans superligahold i denne kolde tid.
Fredag skulle truppen have trænet på Vejle Idrætsefterskole, men aftalen gik i vasken, og i stedet gik turen til VB Parken, hvor der blev trænet på en frossen kunstgræsbane, som ikke var ryddet for sne, skriver Vejle Amts Folkeblad.
- Det er tre uger siden, vi begyndte ikke at kunne træne på vores eget anlæg, og i dag kan vi ikke træne på vores egen kunstgræsbane. Den er i øvrigt dårlig, for den er ikke lavet efter forskrifterne og er derfor farlig at spille på, siger Peter Sørensen.
Han mener, at faciliteterne er under al kritik og fortæller, at man har været nødt til at køre rundt i hele oplandet for at finde baner at spille på.
Sørensen er i det hele taget utilfreds med baneforholdene i klubben.
- Vi er langt under superligastandard både på kunstgræsbaner og græsbaner. Der arbejdes på stadion, men banen er stadig under al kritik. Vi har et af de bedste stadioner i landet, men banen er blandt de dårligste, siger han.
Vejle ligger sidst i Superligaen, der har taget hul på vinterpausen. Vejle har dog stadig to pokalkvartfinaler at afvikle. Den første spilles hjemme mod Kolding IF lørdag klokken 18.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet