Vejles fodboldhold kan komme til at hedde FC Trekanten
Vejle Boldklub Kolding skal havde nyt navn, og det kan blive FC Trekanten.
FC Trekanten er det ene af to navne, som 1. divisionsklubben har søgt om hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Det andet navn er VB Alliancen. Det skriver Lokalavisen Vejle.
Dansk Boldspil-Union (DBU) har bestemt, at klubben ikke længere kan bære sit nuværende navn, efter at Kolding IF med virkning fra sommerpausen har meldt sig ud af samarbejdet for at forsøge sig med sit eget hold.
Vejle Boldklub Kolding blev grundlagt den 1. juli 2011 som en overbygning af Vejle Boldklub og Kolding IF.
Oprindeligt var planen, at overbygningsklubben skulle ændre sit navn til det oprindelige Vejle Boldklub, men nu er det uvist, hvad der sker.
Fusionsklubben sluttede sidste sæson på tredjepladsen i 1. division og missede derfor oprykningen til Superligaen. Klubben kæmper igen i denne sæson med om oprykning og indtager i øjeblikket en af oprykningspladserne til Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde