David Beckham har gennemgået en vellykket operation i sin akillessene.
Det meddeler den finske kirurg Sakari Orava, der har forestået operationen, som varede lidt under en time, på en klinik i Åbo, Finland.
- Alt ser fint ud på dette tidspunkt. Operationen forløb som den skulle, siger Sakari Orava.
- Beckhams akillessene var slidt over, og vi måtte operere de to dele sammen, forklarer kirurgen, der regner med at udskrive spilleren på onsdag.
Trods det vellykkede indgreb skal AC Milan-spilleren ikke regne med at blive klar til at konkurrere om en plads i Englands VM-trup, da der venter seks til otte uger i gips samt en lang genoptræning for den 34-årige midtbanespiller.
Sakari Orava tror ikke på, at Beckham kan nå at blive VM-klar.
- Nej, det tror jeg ikke. Helingen tager lang tid, siger han.
David Beckham blev skadet søndag aften i en kamp for AC Milan i den italienske Serie A. Mandag eftermiddag landede han i Finland for at få foretaget operationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker