Velspillende Axelsen buldrer i årets første finale
Viktor Axelsen vandt Malaysia Masters i 2018. Søndag spiller han for endnu en triumf. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Viktor Axelsen havde styr på sin modstander i Malaysia Masters-semifinalen, som han vandt i to sæt.
Den danske badmintonstjerne Viktor Axelsen er klar til finalen i årets første turnering på world touren, Malaysia Masters.
Med en overbevisende indsats besejrede Axelsen i lørdagens semifinale Ng Ka Long Angus fra Hongkong i to sæt med cifrene 21-14, 21-18.
I slutkampen venter verdensetteren Kento Momota fra Japan, der fører 13-1 i indbyrdes kampe mod danskeren.
Efter en jævnbyrdig indledning tog Axelsen initiativet, vandt syv bolde i træk og gik fra 8-9 til 15-9.
Den 26-årige dansker udstrålede overskud og spillede med tålmodighed mod en modstander, der efterhånden er ved at udvikle et Axelsen-kompleks.
Det var de to spilleres ottende indbyrdes opgør, og Angus har fortsat ikke formået at tage et eneste sæt fra danskeren.
Med sikker hånd styrede Axelsen første sæt i hus og var på direkte kurs mod finalen i turneringen, som han vandt i 2018.
Hongkongeren var dog ikke slået og smed alle hæmninger fra andet sæts begyndelse.
Han bragte sig foran 5-0, og da Axelsen kom på 5-5, indledte Angus blot endnu en stime, der sendte ham op på 9-5.
Axelsen genvandt dog kontrollen og var i spidsen med 11-9 ved den lille pause i sættet.
Danskeren signalerede undervejs, at han havde småproblemer med hoften, men han bevægede sig godt og holdt den godt kæmpende modstander på afstand.
Axelsen tilspillede sig tre matchbolde ved 20-17. Han kiksede den første, men tog sejren, da Angus efterfølgende servede for kort.
Malaysia Masters er en såkaldt Super 500-turnering og rangerer således på world tourens fjerde niveau.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde