Vemodig Silkeborg-kaptajn ser frem til østrigsk eventyr
Mads Emil Madsen vandt sammen med Silkeborg 2-0 over Lyngby. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mads Emil Madsen skifter til Lask Linz på grund af holdets spillestil og muligheden for europæisk fodbold.
Mads Emil Madsen spillede lørdag sin sidste hjemmekamp for Silkeborg, inden han efter sommerferien skal tørne ud for den østrigske topklub Lask Linz.
Og selv om offensivspilleren var vemodig efter at have betrådt JYSK Parks kunststofbane for sidste gang, er han begejstret over muligheden for at rykke til Østrig.
- Jeg glæder mig til at blive udfordret sportsligt og som menneske ved at flytte til et nyt land. Det er jeg meget spændt på, siger Mads Emil Madsen.
Interessen for Silkeborgs kreatør begyndte i vinter, og herefter gjorde silkeborgenseren sig nøje overvejelser om et muligt skifte til østrigske Linz.
- Vi spillede en træningskamp mod Linz i vinter, og det var et rigtig, rigtig godt hold. Her spillede jeg en god kamp, og det skabte så interessen.
- Det fascinerede mig meget, hvad jeg fik at vide om klubbens spilfilosofi og setup. Jeg synes, det er en klub på en høj hylde, og så er der også en nemmere vej til europæisk fodbold i Østrig, siger han.
Salget af Mads Emil Madsen har givet Silkeborg et millionbeløb, men ifølge klubbens sportschef, Jesper Stüker, skal det ikke nødvendigvis bruges på spillertruppen frem mod næste sæson.
- Det er ikke sådan, at vi øremærker de penge, vi har solgt ham for, men vi er i en situation, hvor vi godt kan styrke truppen, hvis den mulighed skulle opstå. Det havde måske været anderledes uden et salg, siger Jesper Stüker.
Han er tryg ved den spillertrup, han har til rådighed nu, og målet er en hurtig tilbagevenden til Superligaen.
- Vi ved, at vi skal have en målmand mere på, og ellers skal vi måske tilføje et par spillere mere. Vi synes, det ser godt ud, og at setuppet er til at vende hurtigt tilbage i Superligaen.
Silkeborg vandt lørdagens kamp med 2-0 over Lyngby.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker