Vendsyssel-anfører undskylder efter tur til Dubai
Vendsyssel-anfører Søren Henriksen (til højre) fortryder sin ferie til Dubai. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vendsyssels Søren Henriksen har indset, at han ikke skulle være rejst til Dubai tidligere i januar.
- Det var selvfølgelig en utrolig dum og dårlig beslutning overhovedet at tage derned, og vi må bare erkende, at vi ikke tog det hele så seriøst, som vi burde have gjort.
Sådan lyder det fra Vendsyssel-anfører Søren Henriksen i et interview med Nordjyske, efter at han og holdkammeraten Mikkel Wohlgemuth tidligere i januar tog et smut til Dubai på ferie.
De to spillere var smittet med coronavirus efter turen, og et udbrud bredte sig i truppen hos 1.-divisionsklubben.
21. januar meddelte Vendsyssel, at ni personer fra klubben var ramt af virusset.
Søren Henriksen fortæller i interviewet, at han har modtaget mange beskeder fra folk, han ikke kender. Han forklarer, at han godt kan forstå folks vrede og lægger sig fladt ned.
Det samme har han gjort over for holdkammeraterne.
- Vi har haft nogle onlinemøder i klubben, hvor jeg har undskyldt over for alle. De har taget det pænt, men jeg kan godt forstå, hvis de er sure. Jeg ved, jeg har dummet mig, så jeg må tage den straf, der eventuelt måtte komme, siger Vendsyssel-kaptajnen til Nordjyske.
Vendsyssel genoptager sæsonen i landets næstbedste fodboldrække 13. februar med en udekamp mod Esbjerg.
Nordjyderne ligger på tiendepladsen i 1. Division.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker