Vendsyssel FF fyrer træneren efter skidt sæsonstart
Vendsyssel FF - her mod Sønderjyske i foråret - skal have ny cheftræner. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Bo Zinck er færdig som cheftræner i Vendsyssel FF, der ligger nummer 10 i den næstbedste række.
Vendsyssel FF har valgt at stoppe samarbejdet med trænerteamet efter en dårlig start på sæsonen i Danmarks næstbedste fodboldrække.
Således er cheftræner Bo Zinck og assistent David Olsen færdige, oplyser klubben på sin hjemmeside.
- Vi har intet haft at udsætte på deres indsats og engagement, men vi må også konstatere, at resultaterne ikke har levet op til vores forventninger i den indeværende sæson, siger sportsdirektør Christian Larsen.
- Derfor har vi besluttet at afbryde samarbejdet med virkning per dags dato. Jeg har haft et rigtig godt samarbejde med både Bo og David og ønsker dem begge alt det bedste fremover.
Mens klubben arbejder på at finde den nye cheftræner træder assistenttræner Thomas Thinggaard til som midlertidig cheftræner, oplyses det.
Efter 11 runder i 1. division ligger Vendsyssel nummer 10 med 13 point.
Lørdag tabte holdet hjemme med 0-1 til Hvidovre.
I sidste sæson sluttede holdet på sjettepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker