Vendsyssel FF holder snor i Lyngby efter sejr
Lyngby og Vendsyssel FF tager fra i 1. division, og søndag hentede Vendsyssel tre point ude over Fredericia.
Ove C. vandt 2-1 ude over Ove P.
De to rutinerede trænere - Ove Christensen og Ove Pedersen - med lang erfaring fra den bedste række tørnede sammen søndag, da Fredericia tog imod Vendsyssel FF i 1. division.
Vendsyssel FF med Ove Christensen i spidsen slap bedst fra mødet, da Vendsyssel vandt opgøret 2-1.
Fredericias træner, Ove Pedersen, kom ellers bedst fra start, da han kunne se Nicholas Gotfredsen bringe Fredericia foran 1-0 kort før pausen.
Der var dog ikke spillet mere end et par minutter af anden halvleg, før Kemy Augustien udlignede for gæsterne.
Et par minutter før slutfløjtet etablerede Vendsyssel et kontraangreb, som Nicolas Bøgild omsatte til den afgørende scoring til 2-1.
Med sejren holder Vendsyssel snor i Lyngby i toppen af den næstbedste række. Begge mandskaber har 32 point.
AC Horsens måtte nøjes med 0-0 mod FC Helsingør, hvilket rækker til en tredjeplads og 25 point.
Den eftertragtede tredjeplads giver oprykning efter denne sæson, og her er flere hold i spil.
Vejle nåede op på 24 point med en 3-1-sejr over HB Køge, mens Fredericia og Silkeborg følger efter med henholdsvis 23 og 21 point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned