Vendsyssel forstærker offensiven med kantspiller
Tiémoko Konaté (til højre) er noteret for to A-landskampe for Elfenbenskysten. Foto: Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Alexander Nemenov/Ritzau Scanpix
Tiémoko Konaté fra Elfenbenskysten har skrevet under på en kontrakt med Vendsyssel FF, der løber til sommer.
Superligaklubben Vendsyssel FF har hentet Tiémoko Konaté fra Elfenbenskysten på en fri transfer. Det skriver fodboldklubben i en pressemeddelelse.
Kantspilleren har i første omgang fået en kontrakt frem til sommer.
- Vi har ledt efter en spiller, der kan give os noget dynamik i vores spil, og har fundet ham i Tiémoko Konaté.
- Han er en hurtig og teknisk god spiller, der tør udfordre, og som tidligere har bevist, at han kan være kampafgørende, siger sportsdirektør i Vendsyssel Ole Nielsen.
Konaté har senest tørnet ud for tjekkiske Mlada Boleslav, og inden da var han fem år i storklubben Sparta Prag.
Han er desuden noteret for to A-landskampe for Elfenbenskysten.
Vendsyssel ligger nummer 12 i Superligaen og er noteret for fem sejre, fire uafgjorte og 11 nederlag i sæsonens 20 kampe.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker