Vendsyssel og Lyngby deler i genoptaget opgør
Opgøret mellem Vendsyssel og Lyngby blev afbrudt i september, da Wessam Abou Ali faldt om på banen.
De sidste 30 minutter af kampen mellem Vendsyssel og Lyngby skulle afvikles onsdag aften, efter at opgøret tilbage i september blev afbrudt, da Vendsyssels Wessam Abou Ali faldt om på banen.
Da kampen blev afblæst, var stillingen 1-1, og sådan sluttede opgøret også onsdag.
Lyngbys Adam Sørensen lagde i september ud med et selvmål i det ottende minut, mens Marcel Romer senere udlignede.
Resultatet betyder, at Lyngby indtager førstepladsen i 1. division med 29 point. Vendsyssel er derimod næstsidst i rækken med 11 point.
Da Vendsyssels angriber Abou Ali faldt om i midten af september, blev kampen straks afblæst, og den 22-årige blev efterfølgende fragtet til hospitalet.
Han kunne dog allerede få dage senere takke for støtten, som han havde modtaget, fra hospitalssengen.
Det kom frem, at Abou Ali havde fået et krampefald, selv om situationen formentlig gav mindelser om Christian Eriksens hjertestop under EM. Så galt gik det dog ikke.
I onsdagens fortsættelse var forskellen i tabellen til at få øje på. Lyngby tog initiativet og var flere gange tæt på at tage føringen og alle tre point.
Men Vendsyssel stod godt placeret, og derfor endte de to hold med at dele pointene.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker