Vendsyssel-træner nyder point trods mangel på energi
Jens Berthel Askou kunne onsdag se sit hold spille 1-1 med AaB. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
René Schütze/Ritzau Scanpix
Oprykkerne fra Hjørring hentede et vigtigt point trods et knap så højt niveau, lyder det fra cheftræneren.
Onsdag fik Vendsyssel et enkelt point, da oprykkerne spillede 1-1 mod AaB på Aalborg Portland Park.
Her sad AaB i høj grad på spillet, og det forklarer Vendsyssel-cheftræneren med en hård start på nedrykningsspillet.
- Vi har brugt meget energi på at komme godt ind i foråret, og vi ramte ikke så højt et niveau. Til gengæld forsvarede vi med alt, som vi har, siger Jens Berthel Askou.
I nedrykningsspillet pulje 2 har Vendsyssel spillet tre uafgjorte og vundet én kamp. Dermed har vendelboerne skabt et hul på fem point ned til Hobro på puljens sidsteplads.
- Troen og modet bliver større og større for hver kamp. Det vidner om fantastisk godt arbejde og en trup, der giver alt, hvad de har, og har kvaliteten til at få point, siger cheftræneren.
AaB har til gengæld ikke vundet en kamp siden grundspillet i Superligaen.
Cheftræner Jacob Friis så dog fremgang på holdet efter lørdagens nederlag til Vendsyssel i Hjørring.
- Udtryksmæssigt var vi, hvor vi skulle være. Det er et minimumskrav hver gang. Det er basis, og det var der. Vi holdt koncentrationen og holdt vores tryk.
- I stedet for at snakke om det ekstra mål, som vi burde score, så kunne vi snakke om at holde nullet. Det skal forbedres. Vi burde holde nullet i den kamp, siger han.
AaB har sikret overlevelse i Superligaen, mens Vendsyssel ligger på en tredjeplads i nedrykningspuljen og er garanteret en plads i playoffkampene for overlevelse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned