Venezuela overrasker mod Colombia ved Copa America
José Salomon Rondon steg til vejrs efter en time og headede sejren hjem til Venezuela ved Copa America.
Ved VM sidste sommer var Colombia en af de helt store, positive overraskelser, da landet nåede kvartfinalen, hvor det blev til et knebent 1-2-nederlag til de brasilianske værter.
Derfor var forventningerne store før landets åbningskamp mod Venezuela ved Copa America, men dem kunne Colombia ikke leve op til.
Venezuela vandt nemlig kampen med 1-0 på et hovedstødsmål scoret efter en time af angriberen José Salomon Rondon, der til daglig spiller i den russiske storklub Zenit St. Petersborg.
Trods et arsenal af offensive stjerner som James Rodriguez, Radamel Falcao, Juan Cuadrado, Carlos Bacca og Jackson Martinez formåede Colombia ikke at score.
Dermed er Jose Pekermans tropper allerede under voldsomt pres i gruppen, der også tæller Peru og Brasilien, der spiller natten til mandag dansk tid.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde