Venstrehåndsskytter forlader Team Sydhavsøerne
Foto: Per Houby
Per Houby
Team Sydhavsøernes højre side er ikke lammet, men en kendsgerning er det, at tre venstrehåndsspillere forlader klubben.
Thorri Bjørn Gunnarsson, som med succes har været førstevalg på højrefløj gennem de seneste tre sæsoner, rejser tilbage til Island sammen med familien. Han fik for nogle uger siden tilbudt job som ingeniør i sit hjemland og har takket ja til det.
Benjamin Dalgaard rejser til Singapore, hvorfor hans toårige kontrakt ophæves med udgangen af juni.
Benjamin Dalgaard læser cand.it (digital design og kommunikation) på IT-Universitetet i København, men tredje semester på hans kandidatuddannelse vil foregå på James Cook University i Singapore, hvor han er blevet optaget sammen med kæresten.
Udover Thorri Bjørn Gunnarsson og Benjamin Dalgaard forlader Theis Kiszka også Team Sydhavsøerne, hvorfor tre af klubbens fem venstrehåndsspillere fra førsteholdet snart er fortid.
Og det bekymrer faktisk cheftræner Jimmy Albrechtsen.
- Det er ikke så nemt at få fat i dygtige venstrehænder, siger han.
Foreløbig er det kun lykkedes at hente Danni Jørgensen i Ajax, således at Team Sydhavsøerne indtil videre råder over tre venstrehåndsspillere. De øvrige to er Jesper Thomns og Simon Mortensen.
- Målet er at være dobbeltbesat på alle positioner, og derfor leder vi videre efter en ny venstrehåndsspiller, siger Jimmy Albrechtsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker