Venter på spillercertifikat
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Opholds- og arbejdstilladelse er på plads for NFH’s Deonise Fachinello.
Det er i skrivende stund endnu usikkert, om NFH’s nyeste spiller, brasilianeren Deonise Fachinello, allerede kan få debut for “de gulblusede”, når de genoptager Håndboldligaen i morgen aften med udekampen mod København.
To væsentlige danske forhindringer er ryddet af vejen, og nu venter NFH blot på en hurtig sagsgang i det internationale håndboldforbund, IHF.
Lillejuleaften 23. december kl. 12:45 fik NFH besked om, at opholds- og arbejdstiladelsen lå klar til underskrift.
Meget heldigt landede den brasilianske landsholdsspiller stort set samtidig i Kastrup med flyet fra Bukarest og kunne tre kvarter senere sætte sin signatur på papirerne i Udlændingestyrelsen.
- Vi er glade for den hurtige ekspedition, specielt fordi vi havde fået at vide, at det godt kunne tage flere uger, fortæller NFH-direktør Søren Jakobsen.
Dermed mangler falstringerne “kun” Deonise Fachinellos spillercertifikat, som via IHF’s hovedkontor i Basel i Schweiz skal gennem Dansk Håndbold Forbund, DHF, inden den når frem til NFH.
- Jeg ved slet ikke, om kontoret i Schweiz har åbent mellem jul og nytår, så jeg kan godt tvivle på, at spilletilladelsen når frem inden kampen mod København tirsdag aften, siger Søren Jakobsen.
- Vi har hele tiden sigtet efter, at Deonise skulle blive klar til hjemmekampen mod Viborg i næste uge, siger NFH-direktøren.
Brasilianeren havde sine første tre trænings-sessioner med sine nye holdkammerater søndag i Scandlines Arena.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned