Verdens ældste OL-atlet dør 103 år gammel
Den ældste, levende OL-atlet - kinesiske Guo Jie - døde søndag. Den tidligere diskoskaster blev 103 år.
Kinesiske Guo Jie døde søndag i en alder af 103 år.
Det oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua samt Det Internationale Atletikforbund, IAAF, mandag.
Dermed blev det et farvel til den ældste OL-atlet, som stadig var i live.
Guo Jie blev født i 1912 og repræsenterede Kina ved OL i 1936 i Berlin.
- IAAF er trist ved nyheden om, at Guo Jie, som repræsenterede Kina i diskoskast ved OL i 1936 i Berlin, søndag døde i en alder af 103 år. Han var den ældste OL-atlet i live, skriver IAAF.
Guo Jie kom fra Dalian i det nordøstlige Kina. Han satte national rekord i diskoskast i 1935, hvor han kvalificerede sig til OL i Berlin, hvor han dog ikke lykkedes med at komme i finalen.
Ifølge Xinhua arbejdede Guo Jie som atletiktræner efter sin aktive karriere. Han stoppede med sit arbejde i 1987.
Guo Jie bar også den olympiske fakkel i forbindelse med OL i Beijing i 2008.
Herefter er svenske Ingeborg Ingers den ældste, nulevende OL-atlet. Hun er blot nogle måneder yngre end Guo Jie.
Ingers deltog i OL i 1932 og i Berlin i 1936 og konkurrerede i vandsportsgrenen udspring.
Ingeborg Ingers blev født den 19. april i 1912, og hun vandt EM-sølv i 1931 og 1934.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker