Verdens bedste atlet fra 2015 indstiller karrieren
Den dobbelte OL-guldvinder i tikamp Ashton Eaton indstiller karrieren i en alder af 28 år.
Karrieren er slut for den amerikanske tikæmper Ashton Eaton. Onsdag meddelte han, at han stopper i en alder af 28 år.
Det er blot et år siden, at han blev kåret som årets atletikudøver i 2015 af Det Internationale Atletikforbund, IAAF, og i det forgangne år levede han op til dette ved at vinde OL-guld i Rio.
Han vandt også OL-guld i London fire år tidligere, og han er verdensrekordholder og regerende verdensmester både udendørs og indendørs.
Dermed slutter han i den grad på toppen.
- Oprigtigt talt er der ikke så meget mere, jeg kan opnå i sporten, forklarer han om karrierestoppet.
Også hans kone, Brianne Tehison-Eaton indstiller karrieren. Det blev meddelt i samme ombæring.
Også hun fik metal hjem fra Rio sidste sommer, da hun hentede bronze i syvkamp.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker