Caster Semenya er både kvinde og mand. Det viser de undersøgelser, som det internationale atletikforbund, IAAF, har foretaget af den 18-årige sydafrikaner, der i august blev verdensmester i kvindernes 800-meter-løb ved VM i atletik. Det beretter den australske avis Sydney Morning Herald.
En talsmand fra IAAF fortæller, at forbundet umiddelbart vurderer, at Caster Semenya har vundet guld i den tro, at hun var 100 procent kvinde.
- Dette er et medicinsk spørgsmål, ikke en sag om doping, hvor en atlet bevidst har forsøgt at snyde, siger talsmand Nick Davies.
Modsat andre hermafroditter så er løberens mandlige kønsorganer ifølge Sydney Morning Herald ikke synlige. Det forklarer de store mængder af det mandlige kønshormon, testosteron, som blev målt hos Semenya under VM i Berlin.
- Disse undersøgelser antyder ikke noget bevidst forsøg på at snyde fra atletens side, og derfor er der heller ikke nogen automatisk diskvalifikation eller annullering af resultatet i Berlin, forklarer Nick Davies.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker