Verdens bedste McIlroy: Jeg kan blive bedre
Foto: Edgar Su/ Scanpix /Scanpix
Edgar Su/ Scanpix /Scanpix
Selvom Rory McIlroy her mod udgangen af golfsæsonen 2012 er nummer et i verden og topper pengeranglisterne både øst og vest for Atlanten, mener den nordirske golfspiller, at han kan forbedre sit spil til næste sæson.
- Der er altid forskellige aspekter af dit spil, som du kan forbedre, og det vil jeg naturligvis forsøge at gøre. Jeg føler, at jeg har udviklet mig gradvist hvert år. Det vil jeg også gøre i 2013, siger Rory McIlroy.
Den 23-årig nordirer skal i denne uge forsvare titlen i Hong Kong Open.
- Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal ændre din spillestil på nogen måde, men bare fortsætte med at lave små forbedringer i forskellige aspekter af spillet, hvad enten det er bunkerspil eller chipping fra semi-rough eller noget tredje, siger Rory McIlroy.
Rory McIlroy har haft en fantastisk sæson, og han har allerede sikret sig at slutte året på PGA-pengelisten, så han bliver den anden spiller til at vinde både den europæiske og den amerikanske pengerangliste - Luke Donald var den første.
For 14 dage siden blev han kritiseret for at melde afbud til den kinesiske turnering WGC-HSBC Champions. I stedet fulgte han kæresten Caroline Wozniackis aktioner fra tribunerne ved Tournament of Champions i Sofia.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker