Den jamaicanske sprinter Yohan Blake havde på ingen måde regnet med, at han søndag ville ende som verdensmester på 100-meteren.
Men muligheden opstod, da storfavoritten og landsmanden Usain Bolt blev diskvalificeret fra finalen på grund af en tyvstart.
- Jeg kan ikke finde ord for det. Usain Bolt har altid været der for mig. Jeg har lyst til at græde, siger Yohan Blake, der er vant til at træne sammen med Bolt.
Kim Collins fra St. Kitts og Nevis lagde bedst ud, men den nyslåede verdensmester var hurtigst på den sidste halvdel.
- Jeg havde is i maven og fik indhentet ham. Jeg havde det sådan, at jeg ville vinde løbet for Bolts skyld, siger Yohan Blake, der vandt i tiden 9,92 sekunder - den næsthurtigste i karrieren.
Sølvet gik til amerikanske Walter Dix, mens Kim Collins efter sin gode start måtte nøjes med bronze.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker