Verdens hurtigste mand kræver United-indkøb
De store indkøb er udeblevet hos Manchester United hen over sommeren, og nu er en af klubbens mest kendte tilhængere ved at miste tålmodigheden.
Supersprinteren Usain Bolt var tilsyneladende så træt af Uniteds præstation i søndagens 0-1-nederlag til Liverpool, at han opfordrer klubbens manager, David Moyes, til at gribe til tegnebogen, inden transfervinduet klapper i mandag aften.
- Jeg er Usain Bolt. Jeg er stor fan af Manchester United. David Moyes, vi har brug for en kreativ midtbanespiller. En der er kan aflevere og skabe muligheder. Lige nu, siger Bolt ifølge nyhedsbureauet NTB i en video på Instagram.
Tom Cleverley, Ryan Giggs og Michael Carrick udgjorde Uniteds centrale midtbane i kampen mod Liverpool.
David Moyes har i de seneste uger afgivet flere bud på blandt andre Evertons belgiske midtbaneprofil Marouane Fellaini, men Everton har endnu ikke været villige til at handle med sin tidligere manager.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie