Verdens nummer to kørte Vittinghus over til sidst
Hans-Kristian Vittinghus kunne ane en af karrierens allerstørste sejre, da den danske badmintonspiller onsdag mødte den kinesiske verdenstoer Chen Long ved Super Series-finalerne i Kina.
Den tætte affære endte med et dansk nederlag på 22-20, 15-21 og 11-21.
Vittinghus startede fremragende og fik skabt et stort hul til den kinesiske favorit, der alligevel fik skabt spænding om udfaldet af første sæt.
Hans-Kristian Vittinghus viste mentalt overskud og sikrede sig flot sætsejren.
Chen Long hører dog ikke til den absolutte verdenstop for sjov, og det var kineseren, der var toneangivende i både andet og tredje sæt.
Den 26-årige dansker har trods åbningsnederlaget fortsat en chance for at gå videre fra gruppespillet ved Super Series-finalerne. Torsdag møder han verdensranglistens nummer fem, Tago Kenichi fra Japan.
I sidste gruppekamp står Vittinghus over for Daren Liew fra Malaysia.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned