Verdensetter hylder Holger Rune: Han spiller fantastisk
Holger Rune skal lørdag møde Roberto Bautista-Agut i semifinalen i Basel. Foto: Arnd Wiegmann/Reuters
Spanieren Carlos Alcaraz vurderer, at Holger Rune bliver en del af tennistoppen i mange år.
Den danske tennisspiller Holger Rune har vist forrygende form på det seneste, og det går ikke ubemærket hen i tennisverdenen.
Således er verdensetteren, Carlos Alcaraz, fuld af lovord om Rune, inden de to spillere, der begge er 19 år, lørdag tager del i hver deres semifinale i ATP 500-turneringen i Basel.
- Han spiller fantastisk. Han forbedrer sig meget, spiller aggressivt og går efter vinderslag. Jeg har ikke kunnet se en hel kamp med ham endnu, men resultaterne er der. Han vandt en turnering (Stockholm Open, red) og var i finalen i Sofia, siger Carlos Alcaraz til TV 2 Sport.
Alcaraz og Rune lå begge i toppen af verdensranglisten igennem ungdomsårene, hvor de har mødt hinanden mange gange.
Nu vurderer Alcaraz, at Rune går en gylden fremtid i møde.
- Han er en spiller, der kommer til at ligge i toppen i mange år, siger Alcaraz.
Med sidste uges triumf i Stockholm kravlede Rune for første gang op som nummer 25 i verden.
Inden lørdagens kampe på touren ligger Rune til at hoppe op som nummer 21. Med en sejr i semifinalen bryder han muren til top-20.
En turneringssejr søndag i Basel kan bane vejen til en dansk 16.-plads.
I lørdagens semifinale skal Rune møde spanieren Roberto Bautista-Agut, der er nummer 22 i verden.
I den anden semifinale, der spilles klokken 14.30, møder Alcaraz canadieren Felix Auger-Aliassime, der ligger på niendepladsen.
Runes kamp begynder umiddelbart efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde