Verdensetter nedkæmper 17-årig trods ankelskade
Simona Halep vred om på anklen, men formåede at spille sig videre alligevel. Foto: Scanpix/Vincent Thian
Scanpix/Vincent Thian
Simona Halep pådrog sig en ankelskade, men vandt alligevel over 17-årig i Australian Open.
Nummer et på kvindernes verdensrangliste i tennis, Simona Halep, er klar til anden runde i grand slam-turneringen Australian Open.
Men rumæneren havde problemer af den ene og den anden art, inden hun havde besejret den 17-årige australier Destanee Aiava med cifrene 7-6, 6-1.
I første omgang voldte modstanderen vanskeligheder. Aiava, der var med i turneringen på et wildcard, kom således foran 5-2 i første sæt og havde to sætbolde ved stillingen 5-3.
Men Halep afværgede dem begge og bragte balance til 5-5 og 6-6, inden hun vandt sættets tiebreak med 7-5.
Der kom dog endnu en forskrækkelse for rumæneren, der i andet sæts tredje parti hang fast i underlaget og vred om på anklen.
Hårdt medtaget og i gråd måtte Halep ty til behandling, og hun blev tapet op, så hun kunne fortsætte kampen. Efterfølgende var hun i stand til at vinde andet sæt uden de store problemer med 6-1.
I anden runde skal Halep møde den 23-årige canadier Eugenie Bouchard, der tidligere i karrieren er nået frem til semifinalen i Australian Open og French Open samt finalen i Wimbledon.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker