Verdensetteren Pliskova slider sig videre i US Open
Karolína Plísková skulle bruge tre sæt til at besejre kinesisk Shuai Zhang. Foto: /ritzau/AP/Jason Decrow
/ritzau/AP/Jason Decrow
Karolína Plísková skulle bruge næsten to en halv time på at besejre verdens nummer 26 i US Open.
Nummer et på tenniskvindernes verdensrangliste, Karolína Plísková, måtte lørdag ud i tre sæt for at sikre sig videre avancement ved US Open.
Tjekkiske Pliskova sejrede 3-6, 7-5, 6-4 i opgøret mod kinesiske Shuai Zhang.
Kineseren er nummer 26 på verdensranglisten, og hun formåede at presse 25-årige Pliskova i kampen, der varede næsten to en halv time.
Med sejren er Pliskova klar til ottendedelsfinalen ved US Open, der er årets sidste grand slam-turnering. Her kan hun se frem til et opgør mod vinderen af kampen mellem Jennifer Brady og Monica Niculescu.
Også tjekkiske Lucie Safarova er videre til ottendedelsfinalen, efter at hun besejrede japanske Kurumi Nara i to sæt.
Hos herrerne har Dominic Thiem, Alexandr Dolgopolov og Philipp Kohlschreiber lørdag alle spillet sig videre til ottendedelsfinalen med sejre i tre sæt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde