Verdensetterne stækker Astralis-overmænd i finalen
Ligesom tidligere på måneden ved majoren i Stockholm, hvor dette billede er fra, var Navi bedst, da verdens bedste Counter-Strike-hold tørnede sammen i Royal Arena. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Russisk-ukrainske Navi nedlagde alle i Royal Arena og tog Blast-trofæet med finalesejr over franske Vitality.
Franske Team Vitality ødelagde Astralis-festen i semifinalen i Royal Arena, men i finalen ved Blast Premier Fall Final måtte franskmændene se sig slået.
Verdens for tiden klart bedste Counter-Strike-hold, russisk-ukrainske Navi, var alle andre hold overlegne gennem hele turneringen med deltagelse af otte af verdens bedste hold.
I finalen bed franskmændene pænt fra sig på andet map, men da det hele skulle afgøres, tog Navi en sikker sejr og vandt 2-1.
Sejren indbringer Navi næsten 1,5 millioner kroner, mens Vitality må nøjes med 560.000 kroner for andenpladsen.
De danske hold i turneringen, Astralis og Heroic, blev henholdsvis nummer tre og fire. Endnu har intet dansk hold vundet Blast-turneringen på hjemlig grund i Royal Arena.
Årets turnering var den fjerde udgave i København. Første gang var i 2017, mens udgaven i 2020 blev aflyst grundet coronapandemien.
På første map i finalen, der blev spillet over maksimalt tre maps, kom den østeuropæiske gigant buldrende ud og bragte sig på 5-0.
Vitality fik svaret flot igen. Det lykkedes at bringe lidt spænding tilbage, men Navi var stærkeste og bragte sig foran med map-sejr på 16-12.
På andet map var det franskmændene, som kom flyvende ud. De bragte sig på 6-0, før Navi rørte på sig, men det var kortvarigt. Ved pausen var stillingen 11-4 til Vitality.
Det hul var for stort til at kunne hente. Selv for verdensetterne. Vitality tvang finalen ud på et afgørende map efter 16-6.
Det var som om, det vækkede favoritterne. Navi accelererede og gik i front med 7-1 og gik til pausen foran hele 12-3.
Vitality havde intet modsvar, og Navi lukkede kampen med 16-7.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet