Verdensforbund udelukker spiller efter overfald i to år
Det internationale badmintonforbund (BWF) har idømt den thailandske badmintonspiller Bodin Issara to års karantæne fra alle turneringer i forbundets regi.
Det betyder, at han ikke kan stille op ved turneringer som VM og i Super Series-turneringerne, og dermed bliver den 22-årige spillers karriere reelt sat på standby.
Thailands badmintonforbund har allerede udstedt en karantæne på ligeledes to år, efter at Bodin Issara lavede en regulær skandale i herredouble-finalen ved Canada Grand Prix.
Han kom i diskussion med modstanderen Maneepong Jongjit, Issaras tidligere doublemakker, og jagtede ham derefter gennem hallen.
Til sidst tacklede Bodin Issara sit offer og slog og sparkede ham gentagne gange.
- Jeg mistede selvkontrollen, hvilket aldrig er sket før. Jeg var ham, der startede ordkrigen over nettet. Jeg talte uforskammet, sagde Bodin Issara noget tid efter sin udåd.
- Jeg skulle have ageret anderledes i situationen. Jeg er ked af, at mine handlinger også har bragt ham i en pine, sagde han.
Bodin Issara hentydede til, at Thailands badmintonforbund udstedte tre måneders karantæne til Maneepong Jongjit, som var med til at indlede episoden.
Det internationale badmintonforbund har også givet Jongjit tre måneders karantæne.
Bodin Issara og Maneepong Jongjit spillede ved sidste års OL i London sig frem til kvartfinalerne, men senere gik duoen hvert til sit.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned