Verdensmester Maja Alm vil til OL og overvejer atletik
Maja Alm overvejer at blive fast inventar på løbebanen. Foto: /ritzau/Navntoft Nanna/arkiv
/ritzau/Navntoft Nanna/arkiv
Maja Alm overvejer at skifte orienteringsløb ud med at blive 5000 meter-løber, så hun kan komme til OL.
Maja Alm vandt i begyndelsen af juli verdensmesterskabet på sprintdistancen i orienteringsløb - og sikrede sig yderligere to medaljer ved VM - men hun overvejer at skifte sportsgren.
Hun drømmer nemlig om at komme til OL, og det harmonerer ikke med at være orienteringsløber, fordi disciplinen ikke er på OL-programmet. Derfor har hun rettet blikket mod atletik.
Senest har hun prøvet kræfter med at løbe 3000 og 5000 meter. I første forsøg på 5000 meter var hun 18 sekunder fra VM-kravet, og det var lovende, siger hun til DR.
- Jeg tror altid, at jeg har haft en drøm om at komme med til et OL. Mine resultater fortæller mig, at OL-drømmen er realistisk.
- Det kræver nok, at jeg løfter mig endnu et niveau på bane, for hvis jeg vælger at gå efter OL-drømmen, skal det også være, fordi jeg har chancen for at løbe i en finale, siger Maja Alm.
Hun var 32 sekunder fra den danske rekord på distancen. Hun skal op og løbe deromkring, hvis hun skal gøre sig gældende ved OL, vurderer hun.
Kroppen skal dog også vænne sig til at løbe på en bane i pigsko frem for løbesko i et ofte kuperet terræn.
- Jeg er klar over, at det kræver, at jeg specialiserer mig mere mod baneløb. Så må jeg se, om min krop kan holde til det skifte. Jeg ved godt, at det ikke er noget, man bare lige gør. Men jeg synes jo heller ikke, at man bare lige løber fem kilometer på 15 minutter og 40 sekunder, siger hun til DR.
I disse dage er hun tilbage som orienteringsløber ved World Games, der er et mesterskab for de sportsgrene, der ikke er på OL-programmet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned