Verdensmester sender Axelsen ud af Denmark Open
De første dueller gav et lille håb, men Viktor Axelsen tabte til Chen Long. Jan Ø. Jørgensen er videre.
Badmintontalentet Viktor Axelsen er færdig efter første runde af Denmark Open.
Den 20-årige dansker havde fået den noget nær hårdest mulige lodtrækning, da han i sin første - og sidste - kamp stod over for den kinesiske verdensmester Chen Long.
Opgaven blev lige så svær som forventet, selv om Axelsen kunne nyde godt af publikums opbakning i Odense. Den kinesiske storfavorit vandt 21-17, 21-10 efter en affære, der blev indledt med et kortvarigt dansk håb.
Viktor Axelsen bragte sig i første sæt foran 5-1, men Long fik kæmpet sig tilbage og var skarpest i de afgørende dueller. I andet sæt var der ikke så meget at komme efter for danskeren.
Mens Viktor Axelsen blev udraderet, var Danmarks bedste herresingle, Jan Ø. Jørgensen, i kamp på samme tid lige ved siden af.
Tredjeseedede Jørgensen, der er mødt op uden de store forventninger efter en skadesperiode, slog sikkert tyske Marc Zwiebler med 21-11, 21-16.
Senere onsdag aften skal Danmark næstbedste herresingle, Hans-Kristian Vittinghus, forsøge at gøre Jan Ø. Jørgensen selskab i anden runde. Vittinghus står over for franske Brice Leverdez.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker