Verdensmester vinder igen på ski
Østrigeren Anna Fenninger udnyttede lørdag andres fejl og vandt lørdag World Cup-løbet i Maribor.
Tidligere på måneden blev østrigeren Anna Fenninger verdensmester i storslalom. Lørdag vandt hun begge gennemløb og selvfølgelig også samlet, da de alpine skiløbere løb World Cup-løb i Maribor i Slovenien.
Anna Fenninger besejrede tyskeren Viktoria Rebensburg med syv hundrededele af et sekund. Liechtensteineren Tina Weirather blev nummer tre.
Østrigeren fik fordel af, at både Sloveniens lokale helt Tina Maze og den amerikanske superstjerne Lindsey Vonn udgik i første gennemløb.
31-årige Tina Maze manglede kun to porte i første gennemløb, da hun mistede balancen og styrtede. Lindsey Vonn havde kurs mod bedste tid, da hun faldt og udgik.
Tina Maze kom ellers hjem fra VM med to guldmedaljer og en af sølv. Maze har vundet på sin hjemmebane tre gange, og har også tre andre podieplaceringer siden hun debuterede i 2002.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie