Verdensmesteren Axelsen dropper Korea Open for at hvile
Viktor Axelsen var i chok, da han i søndags blev den blot tredje danske verdensmester i herresingle nogensinde. Foto: /ritzau/AP/Jane Barlow
/ritzau/AP/Jane Barlow / Arkiv
Viktor Axelsen har meldt afbud til Super Series-turneringen Korea Open for at restituere efter VM-triumfen.
I søndags kunne badmintonspilleren Viktor Axelsen bryde ud i jubel efter at have sikret sig VM-guld i herresingle som den blot tredje dansker i historien.
Men VM har også slidt på både krop og hoved, og derfor tager verdensmesteren en kort pause.
Han har meldt afbud til Super Series-turneringen Korea Open, som indledes 12. september.
Det kan han tillade sig, fordi han som verdensmester er garanteret en plads ved Super Series-finalerne i december og derfor ikke er pisket til at skulle samle point for at kvalificere sig.
- Jeg prioriterer at få kroppen på rette kurs igen. Jeg behøver ikke at tænke på, at jeg skal ud og deltage og skaffe de point til Dubai-ranglisten, siger Axelsen til TV2 Sport.
- Så jeg kan tillade mig at blive hjemme fra Korea og blive mere frisk og klar i hovedet.
Hans første turnering bliver i stedet Japan Open, som spilles ugen efter Korea Open.
Efter OL-bronzen i Rio sidste år røg Viktor Axelsen ind i en formkrise, fordi han især mentalt var slidt efter OL.
Det håber han at undgå i år, og det skal afbuddet til Korea Open være med til at sikre.
- Nu er jeg bevidst om det, og jeg er klar på at tage imod udfordringerne, der kan komme. Spillet er der, men det er mere den mentale og fysiske del, der skal arbejdes med, siger Axelsen.
- Jeg håber meget, at kroppen tillader, at jeg giver den fuld gas.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde