Tysklands verdensmestre fra VM-slutrunden i 1954 anklages for at have indtaget det forbudte stof methamfetamin, da de vandt VM-finalen med 3-2 over Ungarn efter et imponerende comeback.
Påstanden kommer fra universitetet i Leipzig, der med penge fra Tysklands olympiske komité har lavet en undersøgelse om doping.
De tyske spillere troede, at de modtog injektioner med c-vitamin inden finalen, der blev spillet i Bern i Schweiz. I stedet indeholdt kanylerne methamfetamin, som giver ekstra energi.
Stoffet, der står opført på listen over dopingpræparater, har samme virkning som amfetamin og blev brugt af de tyske soldater under Anden Verdenskrig.
Indtagelsen af methamfetamin kan måske forklare, hvordan de tyske fodboldspillere formåede at kæmpe sig til VM-titlen, efter at de kom bagud med 0-2 efter blot otte minutter.
Den færdige rapport fra universitetet i Leipzig bliver først færdiggjort i 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker