Efter en kamp, der bød på spændende og lange dueller er VM-guldduoen Kamilla Rytter Juhl og Thomas Laybourn nu klar til finalen i Copenhagen Masters. Med sætcifrene 21-13 og 21-19 besejrede de det danske par Anders Kristiansen og Christinna Pedersen, der ellers flere gange fik vist, at de også godt kan være med, hvor det er rigtig sjovt.
Fra kampens start var verdensmestrene i problemer, og som konsekvens af Christinna Pedersens sikre og aggressive spil kom de hurtigt bagud. Halvvejs inde i sættet fandt de dog klassespillet frem og viste, hvorfor guldet netop gik til dem ved verdensmesterskaberne i august.
- Vi fik kamp til stregen i dag. Det var faktisk en lidt rodet kamp, men alt i alt synes jeg, at det var en god fight. Jeg synes, at vi i perioder fik vist noget rigtig godt spil og i andre perioder noget mindre godt. Vi fik ikke helt tingene til at køre på samme måde som i går, men vi fik også mere modstand. Men vi er selvfølgelig glade for at vinde og være i finalen, siger Thomas Laybourn.
Han peger på tempo som nøglen til, at sejren i dag gik til ham og Kamilla Rytter Juhl.
- Vi har måske lige et gear mere end dem. Vi kender også hinanden bedre, end de gør. Det gør, at vi kan skrue op i et tempo, som er højere end deres. Vi sidder på spillet i de største perioder, og det er det, der er afgørende.
I tirsdagens finale skal parret møde vinderen af kampen mellem Robert Mateusiak/Nadiezda Kostiuczyk fra Polen og Nova Widianto/Lilyana Natsir fra Indonesien.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde