Verdensmestre skal spille EM-kvalifikation i Aalborg
Sådan så det ud 31. januar, da de danske håndboldherrer genvandt VM-titlen. Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Danmarks håndboldherrer får base og skal møde Nordmakedonien i EM-kvalifikationen i Aalborg i marts.
Håndboldherrernes VM-guldmedaljer er parkeret i de respektive hjem efter triumfen i Egypten i slutningen af januar.
Nu gælder det kvalifikationen til EM om et lille års tid, og Aalborg bliver byen, som skal lægge halgulv til gulvindernes første optræden siden VM-triumfen.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF).
I marts gælder det to kampe i EM-kvalifikationen mod Nordmakedonien, hvor den første spilles i Skopje, mens det omvendte opgør bliver i Gigantium i Aalborg.
- Det er en stor fornøjelse at byde hele Danmarks verdensmestre velkommen til Aalborg, Thomas Kastrup-Larsen (S) borgmester i den nordjyske by.
- Vi er både glade og stolte over, at vi kan lægge gulv til deres flotte spil. Jeg håber meget, at de kan fortsætte de gode takter fra Egypten og give os nye fantastiske oplevelser i Gigantium - også selvom vi ikke kan være der til at bakke dem op.
Schweiz og Finland er de to sidste hold i kvalifikationspuljen, hvor både Danmark og Makedonien har fire point efter to kampe, mens de to øvrige hold er uden point.
Der er altså tale om topkampe i puljen, som skal spilles henholdsvis 11. marts og 14. marts.
Landsholdet stempler ind i Aalborg 8. marts til træningssamling forud for de to opgør.
Grundet coronarestriktionerne bliver kampen i Aalborg spillet uden tilskuere, så det bliver kun muligt at følge Nikolaj Jacobsens udvalgte hjemme foran tv-skærmene.
Både nummer ét og to i puljen går videre til EM-slutrunden i januar 2022, som skal spilles Ungarn og Slovakiet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde