Verdensrekord af Lochte uden superdragt
Mere end halvandet år skulle der gå, fra forbuddet mod de højteknologiske svømmedragter trådte i kraft, og til der blev sat en ny verdensrekord.
Det var amerikaneren Ryan Lochte, der svømmede i tiden 1.54,00 minutter i en tæt VM-finale i Shanghai på 200-meter-medley og dermed slog sin egen verdensrekord med en tiendedel af et sekund.
Lochte blev presset hårdt af sin landsmand, OL-guldvinderen Michael Phelps, der fulgte godt med hele vejen og satte personlig rekord i tiden 1.54,16 minutter.
Det var anden gang ved disse mesterskaber, at Lochte besejrede Phelps, som også måtte indkassere et nederlag på 200-meter-fri.
Dermed er magtbalancen tippet en smule mellem de to, efter at Phelps har vundet OL-guld i samme disciplin både i Athen og Beijing.
Når der skulle gå så lang tid, før en verdensrekord blev slået, skyldes det, at man har indført en række restriktioner på det tøj, som svømmerne konkurrerer i.
I modsætning til tidligere er det ikke længere tilladt at bruge polyuretan, som giver svømmerne mere opdrift.
Tilsvarende må dragterne heller ikke længere dække hele kroppen. For mændenes vedkommende skal overkroppen være fri, og bukserne må kun gå ned til knæene.
Kvinderne må gerne have overkroppen dækket, men her må dragten heller ikke gå ned over knæene.
/ritzau/
Amerikaneren Ryan Lochte afsluttede halvandet års verdensrekordtørke, da han vandt VM-guld i 200-meter-medley.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned