Forsvarsspilleren Thomas Vermaelen har tidligere vist sig som en målfarlig herre, og lørdag var Arsenals belgier igen i målscorerens rolle - endda to gange.
Men eftersom han både lavede mål i eget net og hos gæsterne fra Fulham, endte lokalopgøret 1-1. Et resultat, som Fulham kan være mest tilfreds med, men omvendt havde Arsenal ikke fortjent mere end et point.
Det var et hjemmehold uden den sædvanlige gnist, der aldrig fik sit hurtige pasningsspil op at køre, før det var for sent.
Arsene Wengers mandskab gik ind til opgøret med fem Premier League-triumfer på stribe og en frisk 2-1-sejr over Dortmund i Champions League i bagagen.
Men Fulham fik Arsene Wengers mandskab trukket så langt ned i tempo, at det var let at dæmme op for de få tilløb til farlige situationer.
Og pludselig efter en god times spil kom gæsterne så foran. Norske John Arne Riise foretog et langt ryk på venstrekanten og trak ind i feltet, hvor Vermaelen på en eller anden måde fik skovlet bolden forbi sin egen keeper.
En slemt skuffet "Verminator" tog dog revanche et kvarter senere, da han pandede sit hold tilbage i kampen med en udligning.
Arsenal pressede hårdt på for at hente alle tre point, og den superfarlige ligatopscorer Robin van Persie havde da også et par tilbud.
Men det lykkedes ikke for hollænderen at lave sit 14. ligamål i sæsonens 13. kamp, og dermed endte opgøret altså uafgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde