Verstappen vinder sprint på endnu en trist Haas-dag
Max Verstappen tog endnu en sejr i lørdagens sprintløb i São Paulo. Foto: Carla Carniel/Reuters
Kevin Magnussen sluttede lørdagens sprintløb i den tunge ende, mens Max Verstappen tog en ny sejr.
Også sæsonens tredjesidste løbsweekend tegner til at blive en trist oplevelse for Kevin Magnussen og Haas i Formel 1.
Hverken Magnussen eller teamkollega Nico Hülkenberg spillede nogen rolle i lørdagens sprintløb, der er en slags forret til søndagens grandprix i São Paulo.
Præcis som det har været tilfældet i en stor del af Formel 1-sæsonen, hvor de to Haas-kørere har haft svært ved at gøre sig gældende.
Det så ellers hæderligt ud i kvalifikationen tidligere på dagen, hvor danskeren sluttede som nummer 11 umiddelbart foran sin tyske makker.
Men da selve løbet gik i gang, viste det sig hurtigt, at Haas-bilerne ikke havde den nødvendige fart til at blande sig i nærheden af top-8, der udløser point.
Både Magnussen og Hülkenberg mistede en placering på den første omgang, og det skulle vise sig at være en forsmag på, hvad der ventede.
Da de 24 omgange var overstået, var Magnussen faldet til en 16.-plads, mens Hülkenberg blev nummer 18.
Max Verstappen vandt klart foran Lando Norris og Sergio Perez. Hollænderen er for længst sikker på at genvinde Formel 1-titlen og starter også i pole position i søndagens grandprix.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker