Vestager greb ind: Real Madrid betaler formue tilbage
Margrethe Vestager har som EU-kommissær set nærmere på statsstøtte i spansk fodbold. Det har nu betydet, at Real Madrid har betalt 150 millioner kroner tilbage til bystyret i Madrid. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Kühn Hjerrild Melissa
Polfoto/Kühn Hjerrild Melissa
EU-kommissær Margrethe Vestager fastslog i juli, at klubben modtog statsstøtte. Nu er pengene betalt tilbage.
Den spanske storklub Real Madrid har betalt 150 millioner kroner tilbage i en sag om ulovlig statsstøtte.
Det oplyser bystyret i Madrid, der snarest vil underrette EU-kommissionen om tilbagebetalingen.
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), konkluderede i sommer, at Real Madrid købte sig til et landområde på alt for favorable vilkår.
I 1998 betalte klubben 595.000 euro (4,4 millioner kroner) for et stykke kommunalt jord, men tekniske problemer betød, at handlen senere blev annulleret.
I 2011 kompenserede bystyret Real Madrid med et beløb på 22,7 millioner euro (169 millioner kroner), hvilket ifølge EU-kommissionen var 18,4 millioner euro (137 millioner kroner) for meget.
Inklusiv renter skal Real Madrid derfor betale godt 150 millioner kroner tilbage til byen.
Flere spanske fodboldklubber har de senere år nydt godt af ulovlig statsstøtte, der har forvredet konkurrencen.
Valencia, Hercules og Elche har modtaget statsgaranterede lån, der ikke er opnået på markedsvilkår.
Derudover har Real Madrid, FC Barcelona, Athletic Bilbao og Atlético Osasuna gennem 20 år nydt godt af ulovlige skattefordele, fordi de blev behandlet som non-profit organisationer.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde